foto: Kim Høltermand
Uden metroen var Ørestad aldrig blevet til noget…næ vent lige, var det ikke omvendt!? Det var jo salget af grunde, der skulle finansiere den manglende infrastruktur i København. Men i takt med at Ørestad når sin endelige form, begynder en undren at tage til. For er metroen egentlig den store kompositoriske rygrad eller er det kun et svedent minde fra et logistisk spanskrør?
En metro er også et møbel
Når man står herude midt i blæsten, så minder metroen mest om en form for light brotypologi. Broer er jo som oftest meget lange, bringer os hurtigst fra A til B og prøver ellers at være så lidt til stede som muligt!. Og når man først har fået de briller på, så synes metroen kun at ligne en ny version af Bispebuen på Nørrebro. Højt hævet og uden tilknytning til sine omgivelser. Man skulle mene, at man med en moderne fornemmelse for by straks ville have indset de klare muligheder i et supercentralt og ovenikøbet overdækket byrum.
Det var jo her Parkour legepladsen skulle have ligget, med markedsdage selv i regnvejr, det selvskrevne skate area, udendørsgalleriet til større kunstinstallationer, der kunne fortolke og farve omgivelserne, overdækkede musikarrangementer, festivaller og det udendørs træningsareal eller bare en ganske almindelig legeplads. Havde man haft det glade liv i tankerne fra start, så er der vist ingen tvivl om det oprindelige projekt havde fået mere jazz i formgivningen.
En på Ørestaden
Der er ingen tvivl om at metroen sidder solidt på midten, og enhver arkitektstuderende ved, at det er her i overgangene, at tingene spidser til. Enten dyrker man det som en adskillelse, eller også arbejder man seriøst med at aktivere det som et nyt mulighedsfelt, hvor mennesker kan mødes og udfolde sig. Man kan muligvis tale om, at Ørestad faktisk har kortsluttet alle disse muligheder og understreget det visuelle skel med et konkret skel i form af en voldgrav! Man kunne kalde det et nok-se-men-ikke-pille princip.
Når snakken falder på Ørestad, så er det ofte blæst, parkeringsforhold, bænke og træer, livet mellem husene mm, der er ingen ende på det. Men måske er det største problem i virkeligheden at det hele i sin tid startede med en metro?
Blogindlægget er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
ELLE | 2011.06.02 | 11:01
Har du ikke deltaget i den ÅBNE projektkonkurrence
2011 omkring Sivegaden
Rasmus Brønnum | 2009.09.13 | 14:30
Kunne ikke være mere enig, Henning.
Jeg vil lige pege på 3 artikelindlæg på bloggen Pruned. De bærer titlen “UNDER SPACES” og har en håndfuld eksempler på lignede problemer / muligheder.
Links: UNDER SPACES 1, UNDER SPACES 2, UNDER SPACES 3
Link: www.RasmusBrønnum.dk
Henning Thomsen | 2009.08.31 | 22:37
Her var billedet af undersiden af Westway i London.
Link: www.gehlarchitects.dk
Henning Thomsen | 2009.08.31 | 22:35
Lige i øjet, Rasmus – voldgrav og metro og der er dømt spærring for bylivets frie udfoldelse.
Hos os (Gehl Architects) bliver vi lige nu kaldt ud til flere projekter rundt om i verden, hvor man arbejder med de såkaldte BRT-lines (Bus Rapid Transit). Systemet bygger på bustransport, men i en form, hvor man på hastigheden – på grund af dedikerede busspor – kan konkurrere med tog og metro, men til en billigere penge.
Forudsætningen er dog, at der etableres infrastruktur-korridorer, som dels er pladskrævende og dels skaber barrierer mellem de områder af byen, bussporet krydser igennem. Vi har arbejdet på forbedringer af BRT projekter senest i Kina og nu også i Brasilien.
Og når man ser på de projekter, i de lande vi normalt mener vi er langt foran hvad angår planlægning og transport, er ens første tanke, at så tosset kan man da ikke té sig herhjemme. Men som Rasmus er inde på, så fjerner den lækre indpakning af linieføringen på metroen i Ørestaden ikke helt oplevelsen af, at et spanskrør er lagt ud, der ender med at begrænse bylivets grænseløse udfoldelse i det, der kunne have været et rigtig spændende byrum.
Se bare på billedet hvor enkelt en ’flyover’ (Westway) i London lige ved Paddington Station, ender med at blive et ’sted’ i stedet for et ’ikke-sted’, fordi aktiviteter ikke er bandlyst fra undersiden af den krydsende indfaldsvej. Råt, men også et inviterende og inkluderende byrum foldet ud under transportkorridoren.
Link: www.gehlarchitects.dk