Prismen lyser som en krystal, når mørket på Amager falder på. Udefra er skyggerne fra de legende mennesker i bygningen synlige gennem den matte overflade.

I oplægget til Dorthe Mandrup Arkitekters idræts- og kulturhus på Holmbladsgade fra 2006 lyder det flot. Men i dag gemmer der sig andet end skyggeleg og lykkelig arkitektur bag Prismens eksperimenterende form.

Copenhagen X har sammen med lederen af huset – Gert Fuglsang – gjort status over forholdene i huset, hvor flere peger på, at anlægget ikke har været tænkt ind i en helt virkelig verden. Eksempelvis ligger byggeriet med sine tynde vægge klods op og ned ad fire beboelsesejendomme, hvor beboerne klager løs, når de kan høre alt fra mavedanser-musik til måltavle og skrig, mens karatehug flyver gennem luften i den ‘overdækkede fælled’.

Kulturhuset er udarbejdet af Dorte Mandrup Arkitekter og betalt af Københavns Kommune og Lokale- og Anlægsfonden, som ville have et eksperimenterende idræts- og kulturhus. Og det har de fået. På bekostning af ikke så få ting, som kunne have været taget i opløbet.

- Det er et lyst og smukt hus på mange måder, men det er ikke færdigt. Og det lider vi under i dag. Problemet omkring støj bremser os i vores udfoldelsesmuligheder, ligesom temperatursvingninger og rengøring er et problem. Vi må lege stilleleg, så godt som vi kan. Det virker dog lidt underligt, at man ikke har brugt den ekspertise omkring lyddæmpning, der findes i Lokale- og Anlægsfonden, siger Gert Fuglsang, der er daglig leder af huset.

Leder af Prismen i Holmbladsgade - Gert Fuglsang

Problemlisten i Prismen er lang. Her nævner vi nogle af de udfordringer, som huset dagligt står overfor, når det skal udbyde idræts- og kulturtilbud til borgerne på Amager.

1) Almindelige sportsgrene som volleyball, kampsport, badminton og fodbold skaber lydmæssige problemer i den grønne Arena.

2) Bygningen har 100 vinduer med tre motorer, der automatisk regulerer ventilationen i bygningen. Disse motorer kan ikke manuelt styres, hvorfor en dansetime med musik pludselig kan skabe lydproblemer omkring bygningen.

3) Parkeringspladsen ved huset er ikke anlagt, hvorfor tørre perioder skaber støvproblemer i bygningen, når vinduerne automatisk åbnes for regulering af ventilation.

4) Der er målt temperaturer på op mod 35 grader i bygningens øverste rum.

5) Udgifter til lifte og arbejdere, der skal reparere motorerne ved vinduerne og udskifte pærer i lamperne indendørs løb i 2008 op i hele 75.000kr.

6) Opbygningen af rum i Prismen har vist sig uhensigtsmæssig, og det er et puslespil at få kultur- og idrætsaktiviteter til at gå hånd i hånd på grund af støjgener. Det er eksempelvis svært at afholde karate-undervisning og foredrag samtidig i bygningens rum på grund af akustikken.

Men hvordan arbejder man i sådan et hus? Gert Fuglsang understreger, at huset på mange måder er rigtig godt, ligesom det ikke skorter på gode tilbud til borgerne, men potentialet er hæmmet en del af manglerne.

- Min holdning er, at det er fint at eksperimentere med byggeri, men problemet er, at vores eksperiment ligger uden for folks soveværelsesvinduer. Havde Prismen ligget på Kløvermarken, var problemet der slet ikke i samme grad. Det er billigt byggeri, men tungt driftsmæssigt, og det er jo klart, at vi hellere vil koncentrere os om at lave gode tilbud til borgerne end at tænke på, hvordan vi får skiftet en pære eller dæmpet lyden. Men det er en del af de daglige udfordringer.

Før nytår blev der i samarbejde med Dorthe Mandrup Arkitekter udarbejdet en udviklingsplan, som netop tager fat i ovenstående problemer. Denne liste er ved at blive gennemgået af kommunen og problemerne bliver langsomt udbedret.