Fotograf: Kira Ursem

Gråt-i-gråt og næser med snot – det er et sandt billede af København i december. Det er muligvis grunden til, at vi elsker at tænde godt med julelys og andet stads i gaderne. Men i år er det opgraderet til en surrealistisk fest af lysskilte, bannere, arrangementer og juletræer. Velkommen til Copenheaven!

Copen-Hopen-Faken-Hagen
Jeg tror, de fleste danskere har haft et indtryk af, at Hopenhagen ville blive en skygge i Copenhagens smukke skær. Og på mange måder er det præcis det omvendte vi for tiden ser. Byen er transformeret til en energiladet syntese mellem en hverdag, hvor børn stadig skal afleveres i børneren, og de unge fra Ungeren får serveret knippelsuppe til morgenmad. Alt imens kan vi på tv følge de kloge debattere de fremtidige muligheder for vores klima. Som et veltilrettelagt teaterstykke udspiller der sig dagligt en helt anden type by for vores øjne, end vi er vant til. Og om man som borger har valgt at deltage i festen eller ej, så er det nu engang meget hyggeligt med et alternativ til den grå dagligdag, der vil lande som en lad lussing så snart den sidste minister er fløjet videre til den næste fest på programmet.

Så hvad kan vi så bedst lide ved den nye by? Vinder det gamle Cope, det nye Hope eller er det hele alt for Fake, som i Fakenhagen? Det er næsten svært at tale om, at København bare er vokset eller har forbedret sig på kun en uge. Sandheden er nok mere, at vi oplever hvordan København ville begå sig, hvis det var i mesterlære som et Las Vegas – en by der næsten kun kan forstås ud fra de events, der har valgt at kigge forbi. Her i byen har vi da til tider selv lidt installationer og musikscener på byens pladser, et par tusind turister på gaden, lidt statsledere på besøg eller større demonstrationer med unge mennesker der ’samler på sten‘. Så det er altså ikke lige det, der får byen til at virke som var den hele fløjet ind forleden. Det handler nok mere om, at vi har udlånt byen til resten af Verden – byen er blevet et totalt Bella By. Og det er nok derfor at vi alle føler os som turister i vores eget lille ikke-København.

Copenheaven
Desværre har selve byen ikke kunne tilbyde så meget egentligt by til de mange hermetisk indpakkede statsoverhoveder og ministre. På mange måder vil Hopenhagen forhåbentligt leve videre som et stærkt symbol og begreb for eftertiden…men det vil ikke have meget tilfælles med Copenhagen som by-by. Så lad os endelig nyde at der er kommet cirkus til byen…eller skulle det hellere hedde at byen er gået i cirkus!?