Lukningen af Nørrebrogade er det værste, der er sket i København siden 70’erne, mener digteren Søren Ulrik Thomsen.

Den store skurk i København er opdelingen af byen i adskilte funktioner. Digteren Søren Ulrik Thomsen begræder i et interview med Politiken udviklingen af København, som han mener minder mere og mere om en ligegyldig provinsby.

Søren Ulrik Thomsen, som har gengivet byen i adskillige digtsamlinger og i den byromantiske bog København Con Amore (med dramatikeren Jokum Rohde), er rent ud sagt irriteret over udviklingen.

»København er i færd med at tabe nogle helt centrale storbykvaliteter. Storbystemningen fordufter brat lige præcis dér, hvor brokvartererne slutter, f.eks. ved Pile Allé, Svanemøllen, Bellahøj og Sundbyvester Plads. Inden for dette begrænsede område er der over de seneste 130 år opstået et herligt intenst og tumultarisk storbyliv, som det ligger dybt i den danske bondesjæl at dæmonisere og bekæmpe,« siger Søren Ulrik Thomsen til politiken.dk

Og når det kommer til trafikken på Nørrebrogade, så får tidligere miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam skylden for at ville tilbage til noget, der minder om Viborg.

»Lukningen af Nørrebrogade er det absolut værste, der er sket i København siden de store nedrivninger i 70’erne. Klaus Bondam lancerede sig som storbyens mand med fokus på metropolzonerne, men sjovt nok er det lige præcis de få steder, hvor byen virkelig fortætter sig og en gnistrende energi opstår, som han ikke kan tåle og giver sig til at frisere. Nørrebrogade en fredag eftermiddag i myldretiden var et af de festligste steder i København, og se nu hen ad den øde gade med de flove blomsterstativer så høje som HT-busser. Dem så jeg forleden helt magen til på gågaden i Viborg, og det siger jo alt om, at drømmen er at omskabe landets eneste storby til en provinsby«.