Copenhagen X tog til en af de helt store demonstrationer ved Bella Center for at tage temperaturen på en frysende mængde af NGO’er, som de sidste to uger har brugt byen til at lufte sine holdninger og modstand.

Klimatopmødet

Vores by er på alles læber og på de sociale medier, som Facebook og Twitter, taler folk med om vores by, linker til happenings og tager stilling til alt fra anholdelser, maskotter, klimaboder og vejret i København. I øjeblikket skriver flere tusinde mennesker i timen – klimaskeptikere, NGO’er, politikere, journalister – opdateringer på netværkstjenesten Twitter og ordet “Copenhagen” er et af de mest populære  lige nu.

Se her, hvad der skrives om vores by lige nu på Twitter:

Se, hvad folk twitter om #Cop15 lige nu – klik

Se, hvad folk twitter om #copenhagen lige nu – klik

Se, hvad der skrives på blogs og fora lige nu (via Google) – klik

Foto: Marie Hølund

Esben Sloth har boet i Ørestad City sammen med sin kone og treårige datter i knap to år. Han er medlem af bestyrelsen i sin ejerforening og er via den blevet formand for Ørestad Citys Grundejerforening. Vi satte ham i stævne på Restaurant Visa Sushi ved kanalpromenaden på Ørestads Boulevard.

Beskriv din dagligdag
Jeg står op om morgenen og afleverer min datter i en integreret institution på Kongelundsvej, som ligger ti minutter væk i et tilstødende kvarter. Nogle dage henter jeg hende, og hvis jeg får gjort det tidligt, går vi ud og finder et sted at lege. Det kan være i Byparken, på en af legepladserne omme bag ved (Esben peger mod øst i retning af kolonihavebebyggelsen, red.), et af de andre grønne steder og nogle gange ved kanalen. Når min datter er lagt i seng om aftenen, har jeg lidt tid for mig selv, hvor jeg kan mødes med nogle af mine venner fra området heromkring, hygge mig med min kone eller cykle til andre bydele.

Hvad er der kommet ud af Grundejerforeningen Ørestad Citys workshop 19. maj?
Vi inviterede alle interessenter fra Ørestad City til at komme med deres bud på hvad de synes der fungerer i kvarteret og hvad de synes der mangler. Det kom der en række gode forslag ud af, som vi vil arbejde videre med. Vi har fået arkitektfirmaet NORD til at udarbejde en helhedsplan for udviklingen af området for de næste fem år. Her i starten satser vi på området på denne side af metroen (østsiden, red.) med de såkaldte pocket parker, der ligger ned langs kanalen og promenaden. De, der mødte op, ønskede sig intime opholdssteder og legerum for større børn og barnlige sjæle. Vi planter ca. 50 træer, som vi får doneret af Københavns Kommune. Der bliver på græsmarken mellem V huset og de to nabobygninger skabt et rum, der er inspireret af de omgivende bygninger, mest af V husets formsprog, men også de to andre bygninger, der ligger op til plænen. Alle de markante bygninger, vi har her i Ørestad City, efterlader nogle flade græsmarker imellem sig, som egentlig ikke rigtig hænger sammen med bygningerne omkring sig. Vi prøver at skabe det helhedsforløb, der mangler mellem husene, bl.a. med pocket parkerne. Og det er jo for os fordelen ved at arkitekterne ikke har planlagt det hele helt i bund fra starten, for der har vi kunnet komme ind og se, hvordan det egentlig fungerer og handle ud fra det.

Hvad med livet herude?
Vi håber de fysiske rammer kan være med til at skabe mere liv. Som grundejerforening er det ikke så meget de kulturelle arrangementer, vi arbejder med. Vi giver tilladelser til større arrangementer som Stella Polaris, børnejazz og filmfremvisninger i det fri, og den slags tiltag støtter vi alt, hvad vi kan.
Som beboer kan jeg fortælle, at vi har et rigtig godt naboskab og rigtig god kontakt. Der er selvfølgelig også dem, der gerne vil leve for sig selv, men jeg synes, jeg møder rigtig mange når jeg går på gaden. Der er ved at komme en lokal stemning. F. eks kender jeg sushipigen herinde, jeg hilser på bagelmanden og vores Netto er lidt ligesom en gammel kiosk inde på Sdr. Boulevard. Ørestad skal nok blive sin helt egen størrelse, og det er jo en af de ting, der er spændende ved at bo her; altså at se hvor det bærer hen. Man kan sagtens være en del af processen, hvis man har lyst.

Som grundejerforeningens formand, hvad kan du sige om stemningen i Ørestad?
Stemningen er rar. Det er jo imponerende, hvad der er kommet på så kort tid. Bydelen har været som en tilflytter til København, der var lidt mindre end de andre elever i skolen og blev mobbet, både af de andre elever, men også af lærerne, som ikke kunne forstå, hvor det bar hen.  Der har jo været mange kloge holdninger til, hvad der var godt og skidt; i stedet for at man så på, hvor imponerende det er, hvad der er opstået herude. Men efterhånden er eleven ved at komme rigtig godt i gang i klassen og har fået en noget stærkere selvfølelse. Den har det godt med sig selv nu og er så småt ved at blive anerkendt af de andre. Men der er stadig nogen, der har svært ved at forholde sig til den nye bydel i klassen.

Foto: Kira Krøis Ursem

Bylivet kan få trange kår, hvis bygningsfacaderne langs gaden har få ind- og udgangsmuligheder. Men bag enkelte døre i Ørestad Nord er der heldigvis stærke kræfter, som giver interesseorganisationerne gode vilkår.

Vi har snakket med Peder Boas Jensen, der er pensioneret arkitekt og byplanlægger, tidligere professor ved byplanafdelingen på Kunstakademiets Arkitektskole og hans kone Gertrud Birke, som er forhenværende socialrådgiver, bestyrelsesmedlem af Ørestad Nord Gruppen og aktiv i Ørestad Kulturforum. Ægteparret bor på 5. sal i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord. Vi tog en snak om livet i Ørestad med dem på deres altan, som de ikke nøjes med at sidde på og kigge ud fra. Det pensionerede ægtepar er meget engagerede i deres kvarter og deltager aktivt i den igangværende debat og udvikling.

 Hvad er jeres tilhørsforhold til Ørestad?
Peder Boas: Jeg var med til at udtænke udviklingen af Københavns udvidelse engang i slutningen af 60’erne, jeg deltog i det Ørestad-kritiske ”professorbrev” fra 1990, og så har vi jo boet her i Ørestad Nord siden 2003.
Gertrud Birke: Vi er rigtig glade for at bo her. I Ørestad Nord er der store institutioner som DR, KUA og ITU. Boligbebyggelserne er Karen Blixen Parken, hvor vi bor, Fælledhaven, Universitetshaven, Tietgen Kollegiet og Bikuben Kollegiet. Her er 2-3.000 beboere og 30.000 arbejdspladser, og det giver en speciel sammensætning. Jeg er bestyrelsesmedlem i Ørestad Nord Gruppen, som blev samlet på baggrund af Jan Gehls analyse og rapport om området.

 Er der i jeres øjne stor forskel på at bo i henholdsvis Nord, City eller Syd?
Peder Boas: Der er meget stor forskel! Beliggenheden er den største forskel. Når man bor her i Ørestad Nord, er man en del af det gamle København. Vi køber for eksempel ind på Islands Brygge eller Amager.
Gertrud Birke: Der er virkelig forskel på bydelene. Vi kommer aldrig til Ørestad City. Vi har kun været i Fields to gange, og Peder kan ikke komme ud hurtigt nok. Men med det kommende Mikado House nede ved kanalen får vi en lokal indkøbsmulighed.
Peder Boas: Vores kvarter kan man forhåbentlig komme til at betragte som et nyt latinerkvarter med ITU, KUA, kollegierne og alle de små virksomheder, der lejer sig ind på toppen af ITU og nu også på KUA. Man kunne faktisk godt binde alt dette bedre sammen med City. Det er jo de store statsinstitutioner, der foranstalter Ørestad Nord Gruppen og sætter gang i alle disse ting, for de har jo en interesse i, at det her bliver en bydel, der vil noget. Ørestad Citys Grundejerforening er drevet private kræfter, og de er ikke i samme grad i stand til at investere i lokalområdet og de grønne områder. I Syd er det jo en hel anden snak i og med, at der indtil videre kun står to bygninger.

 Hvad, bortset fra metroen, forbinder de tre kvarterer?
Peder Boas: I københavnernes bevidsthed hænger de tre bydele sammen, men i beboernes bevidsthed hænger de ikke sammen. Rent fysisk er der jo hele fælleden imellem Nord og City, men det er jo meningen, at der på den strækning skal komme det, der hedder Amager Fælledkvarteret. Spørgsmålet er bare, hvornår det vil ske.

 Er der behov for mere liv i Ørestad?
Peder Boas: Ja. Og specielt længere sydpå. Men det tror jeg også kommer, som Ørestad udvikler sig. Jeg synes, at det her i Ørestad Nord har accelereret meget, siden vi flyttede hertil. Nogle kalder det jo for Ødestad, men jeg vil påstå, at der er liv i Nord. Jeg kan ikke udtale mig om Ørestad City, men her er der liv, dog kan her også komme mere. Ham fra Politiken (Jakob Kamp, der 20. august 2009 skrev en kronik om manglen på liv i Ørestad, red.) har da ret i, at der for tiden bliver bygget nye byer, hvor livet forvises fra gader og pladser, og det hænger sammen med mange ting. Men noget, der virkelig dræber liv i gaden, er, når man bygger store institutioner, private og offentlige, der lukker sig om sig selv og deres eget liv med deres egne indre gadeforløb, som er tilfældet her i Ørestad Nord. Der er meget få indgange udadtil. Jan Gehl sammenligner Kanalgaden med Strædet i Indre By, fordi de er lige lange, men hvis man kigger på antallet af indgange, er der ikke noget at sammenligne. Så på den front er der stadig plads til forbedring.

 Hvordan tror I man kan skabe mere liv i Ørestad?
Gertrud Birke: Der mangler et fællesskab mellem beboergrupperne herude, og det er vi i gang med at etablere her i Ørestad Nord, på tværs af boligformerne leje, eje og andel.
Peder Boas: Det er jo en strategi (blandingen af boligformerne, red.), som jeg håber, kan udvikle sig positivt herude, men det kræver benarbejde. Landskabsmæssigt skal der plantes flere træer, for det blæser meget herude. Det ville forbedre klimaet og mulighederne for udeliv. Desuden skal der åbnes op for de store black boxes her i Ørestad, der lukker sig om sig selv, såsom DR, ITU, KUA og Fields.

Foto: Marie Hølund

Der er liv i Ørestad – og masser af muligheder. Det mener Catja Thystrup, der er kulturmedarbejder i Ørestad og en del af arrangementet Ørestad Kulturdage. Hun har sit eget firma, Illumenarts – et lys- og mediekunstgalleri, der laver store lysende udstillinger i mørket bygget op i og om Ørestad. Hun bor ikke i bydelen, men har studeret der i seks år og arbejdet der i tre.

Hvad synes du om udviklingen i Ørestad?
Jeg synes, det er en rigtig positiv udvikling. Jeg arbejder i samme kontor som Ørestad Nord Gruppen, der bl.a. sidder og arbejder med at støtte op om midlertidige aktiviteter, så der er noget, mens byen bliver bygget op. De er gode til at foretage høringer og lave borgerinddragende workshops. Jeg forstår godt kritikken af Ørestad, men bliver også ramt af den, når den er baseret på noget, som jeg ikke synes er rigtigt. Når folk kalder Ørestad for Ødestad, mener jeg det er grundløst, og netop derfor er jeg ekstra engageret i Ørestad. Jeg vil gerne være med til at skabe noget for folk, så fordommene kan manes i jorden.

Er der en overordnet strategi for kulturen i Ørestad?
Vi samarbejder med Københavns Kommune om at her skal være arrangementer og aktiviteter hele året, som etableres efter borgernes ønsker. Min vision er, at bydelen vokser, og at der vokser liv ud af den, både skabt af professionelle institutioner, men også af private borgere, f.eks. i form af mødregrupper, løbeklubber og petanqueklubber. Der bor jo ikke så mange mennesker i et byområde, som er i gang med at blive bygget op og folk er stadig i gang med at flytte herud, så livet opstår jo ikke bare. Jeg har en telefontid, så folk kan henvende sig til mig hele året med ideer og initiativer. Vi har selvfølgelig også drømme om at der skal opstå mere forankrede sportsforeninger på lige fod med alle de andre bydele. Der er allerede fodboldklubber og andre, der holder til ved Plug N Play i Ørestad Syd, og det er vores mål at få flere. Vi har to store parker, ‘Amager Savanne’ og vand, så hvorfor ikke bruge noget af det?

Hvad betyder det for Ørestad at der bliver arrangeret så mange events?
Hvis man tager borgerens briller på, er der nogle, der har eftersøgt de blivende aktiviteter, snarere end events. Men events kan også være vigtige for at folk kan blive bevidste om at ’hov, jeg bor faktisk et ret fedt sted, hvor der sker nogle innovative ting’, som f. eks opera i Tietgenkollegiets gård. Det kunne jo ikke være et andet sted, for disse særlige rammer findes kun her. Det samme gælder f.eks. cirkus på væggene i byparken; det er noget, der betyder noget.

Ønsker borgerne den store eksponering?
Det kan hurtigt blive for negativt at gå ud og spørge, om det er okay at vi gør det her, for så begynder folk nok at blive kritiske før det overhovedet er kommet igang. Vi vil hellere sige: vi gør det her, hvad synes I om det?

Hvad sker der så på en almindelig mandag?
Her kommer de faste arrangementer ind i billedet. Noget for borgerne og større events for københavnerne. Det er ikke vores mål at trække københavnere til hver uge, men rettere at skabe nogle få fyrtårnsevents, som kan gøre at folk kommer hertil. Vi bygger det op stille og roligt, og ser hvordan tingene gror. Derfor starter vi her hvor vi er. Der er en grund til, at vi er, hvor vi er, fordi det jo netop skal bygges op. Så mandag, ja, ud og jogge!

Ørestad Kulturdages hjemmeside: www.øx.dk

Den Rullende Redaktionsbus blev i ugens løb flittigt udsmykket med kommenterer der knyttede sig til de besøgte bydele. De blev alle fotograferet til minde om de hundredvis af glade og engagerede gæster vi havde på besøg.

- Slideshowet kan pauses nederst i billedet, og kan også ses her i fuld skærm.

I København har vi fået en ny tone i de senere år. I hvert fald er det super tydeligt, at vi pt. har en radicool borgmester siddende på toppen af den forvaltning (Miljø & Teknik), som står for den fysiske udvikling af byen – og for at fortælle os alle om det. Der går nærmest en lige, grafisk linje fra Klaus Bondams valgkampagne i 2005 (’lækker storby’ – den med de lyserøde og mintgrønne skylines på valgplakaterne) til de plakater og skilte, man i dag møder i forbindelse med byudviklingsprojekter som (lukningen af) Nørrebrogade og Nørrebroparken. Det vil sige stærke pang-farver og et lækkert og lidt frækt design med masser af bobler og skæve kanter og kasser til at pakke budskaberne ind.

Under det generelle slogan ’Sammen om byen’ har Københavns Kommune de sidste år skruet helt op for den personlige, inkluderende kommunikation, der forsøger at få borgerne til at tage fælles ansvar og skabe fælles engagement i byens udvikling. Personligt kan jeg meget godt lide det – men jeg befinder mig så helt sikkert også i samme kulturelle segment som dem, der står bag. Om det virker på drankerne ovre på bænken eller invandrerknægtene ovre i Utterslev Mose, når der på skraldespandene sidder en sticker med et høfligt (og meget lyserødt) ’Ingen grill tak’ – det er måske lidt mere tvivlsomt.

Det overordnede budskab synes at være, at kommunen ikke bare tænker på byens ve og vel, men også på borgernes. Men selvfølgelig stadig mere på nogle borgergrupper end andre – sådan er det jo i en politisk virkelighed med mærkesager og økonomiske prioriteringer. Eksempelvis tænker kommunen meget på dig, hvis du er cyklist og dermed med til at realisere den store politiske ambition om CPH som verdens bedste cykelby. Så får du dine helt egne prints på kørebanen, som skal forhindre dig i at blive jævnet med jorden af en lastbil.

Den personlige, næsten intime henvendelsesform er altså en kendsgerning i det københavnske byrum. Min personlige favorit er et skilt med teksten ’Pas godt på Nørrebrogade’, som jeg på et tidspunkt så ved Dronning Louises Bro. Ikke nok med at vi skal passe på byen, vi skal nærmest blive personlige venner med vores nærmiljø. En smule over-the-top skulle jeg mene. For de fleste mennesker er en gade nu nok bare en gade, lige meget hvor hyper byudviklet og omdannet, den er blevet.

I New York har de P-skilte med teksten ’Dont even think of parking here’. En ret fed, humoristisk og alligevel irettesættende måde at henvende sig til folk på. I den mere bløde, danske velfærdsvirkelighed taler byen (kommunen, bydelsrådet, grundejerforeningen etc.) til os på en anden måde. Ét af de mere interessante nye tiltag er de ’positive skilte’, som er sat op i Ørestad Bypark. I stedet for forbud, påbud, alt det man ikke må – er tanken her at pege på alle de sjove muligheder, der er i den nye park. Helt sikkert en anderledes og konstruktiv idé, men på mig virker skiltene ikke helt efter hensigten.

På mig virker skiltene mere som dekoration end som egentlig offentlig kommunikation. De rammer mig ikke med et budskab, men mere med en ambition. Altså ambitionen om at løfte det nye byområde for enhver pris – ikke ambitionen om at inkludere borgerne i byudviklingen. Hvordan skal man forholde sig til et skilt som det her viste, hvis man ikke føler sig særligt høj i hatten eller ude på narrestreger, men bare er på vej hjem gennem parken med sine indkøbsposer?

Så er der byparken – på størrelse med H.C. Ørstedsparken i City og virkelig gennemplanlagt på alle leder og kanter. Også den ser umiddelbart ganske flot ud – noget forblæst og heller ikke her falder ordet ‘hygge’ én ind. Nærmere noget med aktivitetsareal eller det multifunktionalitets-begreb, som er så meget oppe i tiden. Men børnene leger, de unge spiller fodbold og folk på gaden ser glade ud. Det bør de da også være, hvis de bor i nogle af de superlabre lejligheder, som jeg ved gemmer sig i nogle af de arkitektoniske perler i kvarteret. Konklusionen fra min side er altså – tjah – det bliver en uafgjort.

Men så er det godt, at vi har Thorbjørn Nesjan. Han er tidligere formand for Ørestad Grundejerforening og gennem tre år en engageret beboer i V-huset, som gik forrest i de vigtige borgerinddragelsesprocesser omkring udviklingen af bydelens uderum – især byparken. Og Thorbjørns konklusion er klar – kampen for at skabe en god bydel er tabt. Ihvertfald for de næste 10-15 år. Så Thorbjørn har givet op og er flyttet. Her fortæller han hvorfor.