Copenhagen X bloggen holder pause indtil, vi får lyst til at bruge den igen. Der er en masse godt indhold på bloggen, som trods lidt ældre dato stadig er værd at kigge på. Ellers håber vi, at du vil besøge Copenhagen X’s website, www.copenhagenx.dk

Den store skurk i København er opdelingen af byen i adskilte funktioner. Digteren Søren Ulrik Thomsen begræder i et interview med Politiken udviklingen af København, som han mener minder mere og mere om en ligegyldig provinsby.

Søren Ulrik Thomsen, som har gengivet byen i adskillige digtsamlinger og i den byromantiske bog København Con Amore (med dramatikeren Jokum Rohde), er rent ud sagt irriteret over udviklingen.

»København er i færd med at tabe nogle helt centrale storbykvaliteter. Storbystemningen fordufter brat lige præcis dér, hvor brokvartererne slutter, f.eks. ved Pile Allé, Svanemøllen, Bellahøj og Sundbyvester Plads. Inden for dette begrænsede område er der over de seneste 130 år opstået et herligt intenst og tumultarisk storbyliv, som det ligger dybt i den danske bondesjæl at dæmonisere og bekæmpe,« siger Søren Ulrik Thomsen til politiken.dk

Og når det kommer til trafikken på Nørrebrogade, så får tidligere miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam skylden for at ville tilbage til noget, der minder om Viborg.

»Lukningen af Nørrebrogade er det absolut værste, der er sket i København siden de store nedrivninger i 70’erne. Klaus Bondam lancerede sig som storbyens mand med fokus på metropolzonerne, men sjovt nok er det lige præcis de få steder, hvor byen virkelig fortætter sig og en gnistrende energi opstår, som han ikke kan tåle og giver sig til at frisere. Nørrebrogade en fredag eftermiddag i myldretiden var et af de festligste steder i København, og se nu hen ad den øde gade med de flove blomsterstativer så høje som HT-busser. Dem så jeg forleden helt magen til på gågaden i Viborg, og det siger jo alt om, at drømmen er at omskabe landets eneste storby til en provinsby«.

Obama er kommet til byen igen. Sidste gang via under IOC-mødet. Også dengang holdt byen vejret for en stund. Colonel var på gaden for at tage temperaturen på byen, når den er “The Center of The Universe”. Se filmen her.

Foto_ Kira Krøis Ursem

De seneste dage er stemningen i byen spidset til. Det gælder ikke bare i Bella Centret men også på den anden side af byens kilometerlange betonbarrikader; På den side, hvor hverdagen holder til.

Helikoptere i luften, militær i havnen, sindssygt mange hylende hollændervogne  og mænd i kamouflage-uniformer på Knippelsbro gør til sammen, at jul i byen lissom er lidt anderledes i år. ”Ok, der er jo større ting på spil”, tænkte jeg selv, da en meget stor politigeneral i fuldt tornyster holdt mig under skarpt opsyn for at se, om det nu også var et æbleskrog, jeg ville smide i en skraldespand på Christianshavn.

Alt bliver set, og alt bliver mistænkt. Så lige nu er dét at bevæge sig fra Christianshavn mod Vesterbro lidt som at gå igennem tolden på en dag med fuldt alarmberedskab – bare meget mere alvorligt. Det er ret svært ikke at tænke på, hvordan man ikke ser mistænkelig ud. Der er bare den forskel, at man ved, hvornår man kommer til tolden. Og så kender man reglerne.

Det gør man ikke helt i København lige nu. Mellem Bryggen og Kalveboden aner ingen for eksempel, hvorfor Bryggebroens 4000 daglige cyklister og fodgængere skal sluses gennem en 1 meter bred åbning i den betonbarrikade, der for tiden skærer området bag Fisketorvet over. Og de færreste bryder sig om at spørge de tavse mænd i uniform ved siden af. Folk stiller sig bare i rækker ind til slusen. For det meste uden ordveksling. ”Jeg bliver altså lidt bange for at gøre noget forkert,” som en kvindelig cyklist sagde. ”Må vi egentlig være her?”

Om man er til fare for nogen eller i fare for noget er ikke helt klart.

Man aner ikke, hvorfor der lige pludselig fræser en hollændervogn op på fortorvet ved Dybbølsbro for fulde gardiner, for så bare at holde stille og glo. Eller hvorfor der pludselig er alle mulige vogne ved DGI-Byen, der blinker så vildt, at det på en hverdag ville have betydet “KÆMPE ULYKKE!” og have fået folk til at stimle sammen. For tiden lister folk forbi.

Normalt bruger man uniformer for at gøre spillets regler klare. Men når valget falder på en kamouflagemodel, der i Københavns vinter gør alt andet end at gå i ét med vegerattionen, er koden temmelig uklar. Plejer de ikke at høre sammen med krig? Eller er det de dér, der plejer at dele skibberlabskovs ud til havnefesterne om sommeren?

Nuvel, vi retter ind i rækken og håber stadig lidt på, at det skaffer den ro, der kan få Klimatopmødet til at ende til hele verdens bedste.  Men hvis byen var sådan hele året, gad vide om nogen så stadig havde haft overskud til til at finde på, at Rådhuspladsens juletræ skulle tændes via kondicykelenergi i år.

Foto: Kira Krøis Ursem

Selvom det lige skal læres med lukkede veje og begrænsninger af biler forskellige steder på forskellige tider, så har det vist alt sammen fungeret ok. Er det fordi det måske i virkeligheden ikke er så problematisk at ændre trafikbilledet i det storcyklende København, som alle har gået og overbevist hinanden om? Skal bilismen bare reguleres af adgang forbudt forskellige steder og på forskellige tider. Og i kompensation skal man kvit og frit kunne vælge de offentlige transportmidler.

Nej desværre, siger Morten Marott Larsen, der er cheføkonom og for et par år tilbage var med til at lave en rapport for Teknologirådet, der netop skulle undersøge perspektiverne i gratis offentlig transport. Det kan nemlig ikke betale sig. Størstedelen af de mennesker, der vælger at bruge den slags tilbud er nemlig folk, der alligevel ikke ville have kørt bil. Gående og cyklende, for eksempel. Samlet vil det blandt andet koste tabte indtægter og øget drift og vedligeholdelse af både det offentlige transportnet og såvel som vejnet til biler.

Men Morten, havde din arbejdsgruppe egentlig regnet ud, om det alligevel kunne betale sig, hvis man supplerede med en investering i et korps af Obama´er, Schwarzeneggers og Winfreys, der rejste rundt for at ankomme til byerne på skift og på den måde medvirkede til at nedbringe bilismen?

Læs interviewet med Morten Marott Larsen her

Mange klimagæster mener ikke, at det har nogen betydning, om gratis offentlig transport er gratis. Carina Konradsen har været en tur i metroen.

Foto: Fredrik Gyllenhoff

I en uge, hvor det meste handlede om afspærringer og lukkede forhandlinger i Bella Center, holdt borgmestre fra hele verden deres topmøde på Københavns rådhus. Og her i Nyrops smukke hal var det ingen sag at komme helt tæt på bykongerne. Bevares, sikkerhedstemperaturen steg et par grader, mens guvernør Schwarzenegger var der, mens ellers kunne vi uden problemer gå lige op til Bjerregaard, Miller, Kadokawa og Ebrard og bede dem hoppe inden foran fotograf Ty Stanges linse. Det blev til næsten 30 portrætter af borgmestre fra så fjerne egne som Addis Ababa, Taipei og Thorshavn.

Vi fangede borgmestrene i de korte pauser mellem sessions, hvor mange af dem fortalte om, hvad der gør netop deres by grøn. Guvernør Bowo fra Jakarta er selv uddannet arkitekt og var meget interesseret i Copenhagen X’s københavnerguide som han fik et eksemplar af. Han mente, at de hjemme i Jakarta kunne lære meget af Skandinaviens arkitektur og planlægning og ville rigtig gerne have haft lidt mere tid til at se byen. Det var holdningen hos mange af borgmestrene. Borgmester Robinson fra Vancouver havde lånt en cykel, trodset vejret og set København på to hjul. Han syntes vores cykelstier, og vores piger er helt fantastiske. Det kan man jo kun være enig med ham i.

Lord Mayor, get it right next time

Da vi henvendte os til Boris Johnson fra London, blev vi med det samme irettesat af hans folk, ”it’s Lord Mayor, not just Mayor”. Fotograf Ty kunne godt lide hans look og efterspurgte vildmanden, som Lord Boris gemte inden i. Mens han blev fotograferet, blev han oplyst af sit crew om, hvordan han gjorde sig i de hjemlige medier, efter han dagen inden var røget i en venskabelig clinch med Ritt Bjerregaard om fremtidige CO2 nedskæringer. ”We have a page one in the Guardian” lød det fra Boris’ hjælpere, da han blev trukket af sted igen til rundbordsdebat.

Foto: Fredrik Gyllenhoff

Kampen om forsædet

Der blev diskuteret med store bogstaver, hvem som skulle sidde hvor i en lille elektrisk Hummer foran rådhuset. Borgmester Stephen Kabuye fra Entebbe i Uganda og nogle af delegationsdeltagerne fra New Delhi diskuterede opildnet hvem, der havde ret til forsædet. ”Africa always ends up in the backseat” lød det fra Kabuye, som blev fornærmet og satte sig bagerst og surmulede. Til sidst brød borgmester Sain Kanwar fra New Delhi ind og sagde ”we are all friends here” og det endte lykkeligt, som karavanen drog af sted mod Vor Frue Plads.

Vi er alle venner i et “supermeeting of friends”, som Alex Steffen fra worldchanging.com kaldte borgmestertopmødet.  Men hvis de gode venner ikke kan blive enige om en klimaaftale ude i Bella, så ser der lidt dystert ud for venskabet og for klimaet……

Foto: Ty Stange

Borgmester:  David Miller, Toronto, Canada

På Københavns Rådhus har fotograf Ty Stange under Borgmestertopmødet indfanget borgmestre fra hele verden på sit kamera. Op imod 30 beslutningstagere fra syd til nord har indvilliget i at optræde i galleriet, der vil blive lagt ud på www.copenhagenx.dk. Når topmødet er overstået, vender vi tilbage til borgmestrene for at få at vide, hvad der egentlig blev hængende fra ugerne i København.

Foto: Ty Stange

Borgmester:  Adam Kimbisa, Dar es Salaam, Tanzania 

På Københavns Rådhus har fotograf Ty Stange under Borgmestertopmødet indfanget borgmestre fra hele verden på sit kamera. Op imod 30 beslutningstagere fra syd til nord har indvilliget i at optræde i galleriet, der vil blive lagt ud på www.copenhagenx.dk. Når topmødet er overstået, vender vi tilbage til borgmestrene for at få at vide, hvad der egentlig blev hængende fra ugerne i København.

Foto: Kira Ursem

Når danskernes engang er færdig med at svømme rundt i COP15 gryderetten, så er der ingen tvivl om, at det vil medføre et væld af nye udfordringer til det danske sprog. Dette er en pludselig opstået erkendelse, der kommer ud af alle de nye og anderledens situationer som Københavnerne har oplevet her under klimatopmødet – det er mutationer af ellers almindelige hverdagssituationer der kalder på tillæg til det danske sprog.

Foto_Ty Stange

Borgmester: Anneli Hulthén, Göteborg, Sverige

Anneli Hulthén har ambitioner om at gøre Göteborg til en førende region inden for biogas. Hun har siden 2008 været borgmester i byen, der har 506,083 indbyggere.

På Københavns Rådhus har fotograf Ty Stange under Borgmestertopmødet indfanget borgmestre fra hele verden på sit kamera. Op imod 30 beslutningstagere fra syd til nord har indvilliget i at optræde i galleriet, der vil blive lagt ud på www.copenhagenx.dk. Når topmødet er overstået, vender vi tilbage til borgmestrene for at få at vide, hvad der egentlig blev hængende fra ugerne i København.