Klimatopmødet

Vores by er på alles læber og på de sociale medier, som Facebook og Twitter, taler folk med om vores by, linker til happenings og tager stilling til alt fra anholdelser, maskotter, klimaboder og vejret i København. I øjeblikket skriver flere tusinde mennesker i timen – klimaskeptikere, NGO’er, politikere, journalister – opdateringer på netværkstjenesten Twitter og ordet “Copenhagen” er et af de mest populære  lige nu.

Se her, hvad der skrives om vores by lige nu på Twitter:

Se, hvad folk twitter om #Cop15 lige nu – klik

Se, hvad folk twitter om #copenhagen lige nu – klik

Se, hvad der skrives på blogs og fora lige nu (via Google) – klik

- AFSPIL FILMEN I FULD SKÆRM

Værnedamsvej; det er kvali-vare på godt og ondt. Biler, mennesker og cykler mødes i en tæt knude i samme nedsatte hastighed. Ja, selv de to kommuner, Frederiksberg og København, mødes her.

Når vi diskuterer, hvad der skaber “den gode by” med liv på gaden, så er det svært at komme med en færdig opskrift på, hvordan det gøres. Der er udfordringer på netop dette sted, og der går ikke en dag uden en eller anden form for færdselsuheld. Det er primært pga. det store pres fra biltrafik, og  ingen af de to kommuner vil afgive P-pladser på deres side af gaden. Derfor går snakken flittigt, om ikke man så bare lige kunne lukke for biltrafik. “1-2-3 Problem solved!?”

Men så let er det nok ikke. For hvad er det, der gør netop Værnedamsvej til et helt specielt sted i København? En anderledens belægning med regler for trafikken kan have store konsekvenser. Ville gadens aktivitet og kultur ændre sig i en retning, vi slet ikke havde forudset? Hvor vi går fra gade til gågade til gå-væk-gade?

Sangeren Jens Unmack har i et fint interview sagt om Værnedamsvej:

»Værnedamsvej er en hyggelig gade, og den ligner ikke noget andet. Hvis du kører ned ad den lørdag formiddag, så er det ligesom at være i Italien, med bilerne der holder og dytter og kan ikke komme frem eller tilbage. Og der er fyldt med folk. Den er meget gammeldags med mange små butikker. Der er IKKE en Jack & Jones butik, der er ikke nogen H&M eller McDonald’s. Så er der de der smarte hoveder på Københavns Rådhus, Klaus Bondam typerne, der synes, at det skal være en gågade, fordi det er så idyllisk.«

Den Rullende Redaktionsbus blev i ugens løb flittigt udsmykket med kommenterer der knyttede sig til de besøgte bydele. De blev alle fotograferet til minde om de hundredvis af glade og engagerede gæster vi havde på besøg.

- Slideshowet kan pauses nederst i billedet, og kan også ses her i fuld skærm.

Når jeg nu er blevet shoppingcenter-reporter, er der ingen undskyldning: Jeg må i Frederiksberg Centret. Jeg ville egentlig lave noget video, men for at få lov skulle centerledelsen på forhånd se de spørgsmål, som jeg ville stille de handlende. No way, freedom of the press! Det går jeg ikke med på. Så jeg tager en helt incoqnito slentren gennem centeret for endnu engang at udsætte min krop for centerarkitektur.

Arkitekturen er kreeret af KHR i 1996, og stedet minder mig om, at der blev lavet meget crap dengang. Midthalvfemserne fordrede ikke den bedste arkitektur, og dette er ingen undtagelse. I 1980′erne vinder den postmoderne stil frem, som låner elementer fra arkitekturhistorien som klassiske søjler, trapper og gavle – og bruger det på ofte mere eller mindre humoristisk vis. Som en reaktion på dette ser man op gennem 1990′erne en mere renset stil, hvor bygningskroppen splittes ad i den såkaldte dekonstruktivistiske stil. Stilen vinder aldrig rigtig indpas i Danmark, hvor det eneste egentlige eksempel er kunstmuseet Arken i Ishøj. Fra slutningen af 1990′erne ser man eksempler på en ny funktionalistisk stil, hvor 1920′ernes og 1930′ernes funktionalisme er tydelig inspirationskilde. Et sted her imellem finder vi Frederiksberg Centret.

Det irriterer mig, at man ved indgangen til centret skal enten køre op eller ned på de rullende fortove. Man kan ikke bare fortsætte lige ud. Man skal transporteres som slagtekvæg til skue for alle. Jeg føler mig lidt mere rolig, da jeg kan se udgangen i den anden ende. Det gør det ret svært at fare vild i Frederiksberg Centret. Her er mere end bare højt til loftet. Man har været meget rundhåndet med pladsen herinde, og dagslys strømmer ind. Det jo for så vidt fint. Det minder lidt om det pompøse inderum i det Kgl. Bibliotek. De kedelige granitgulve og hvidpudsede vægge ligner det, de er. Et center, som ikke skilder sig synderligt ud fra resten af sine kedelige søskende rundt om i landet. Butikkerne er de samme, materialerne de samme, tilbuddene de samme.

Her på Frederiksberg føles det dog ikke, som om centret suger livet ud af resten af butikslivet. Området omkring centret er fyldt med butikker, og mange mennesker færdes her. Så måske er det faktisk lige den rette størrelse. Det er bare ærgerligt, at facaden og ansigtet udadtil ligner noget, der er løgn.

Jeg hører gerne fra brugere og borgere i området, som har en mening om deres center.

Foto: Kira Krøis Ursem

”Jeg får sådan en ’fuck Frederiksberg’-følelse en gang i mellem” siger billedkunstneren Mille Rude, mens vi går op ad Smallegade og snakker om Frederiksbergs værdier og byliv. Mille har boet i bydelen i mange år og kender den som sin egen bukselomme.

Gamle værdier i kamp med nutidens kunst
”Frederiksberg er defineret ud fra nogle gamle konservative værdier, her skal være rent og her skal være pænt. De værdier, der definerer bydelen er uden tvivl med til at gøre, at Frederiksberg for de fleste kunstnere er en temmelig uinteressant platform at udstille sin kunst på”. Mille siger også, at bydelen ikke ligefrem tiltrækker det kunsttørstige publikum: ”Man stopper ikke på Frederiksberg på sin torsdags-ferniseringstur rundt i København”.

Måske er det også derfor, Mille nævner, at hun ville gøre alt for at undgå at få titlen ’Mille, en af Frederiksbergs billedkunstnere’ i Frederiksbergbladet en dag. Det er måske ikke det image, der giver mest street-credit på kunstscenen i dag.

”Undskyld, du tabte noget”
Men Mille er ikke kun kritisk i sit blik på Frederiksberg. Det er jo trods alt her, hun har valgt at bo, her hun går til lægen, her hun blev gift, og her hun betaler sin skat. ”Man tilskriver sig nogle borgerlige værdier, når man flytter til Frederiksberg. På Frederiksberg opfører man sig ordentligt, man snakker ordentligt til hinanden, og man råber ikke, skriger eller dytter ad hinanden”. Og hvis der er nogle, der f.eks. smider ispapir på gaden, og personen, der går bagved, lægger mærke til det, så samler vedkommende det op og kalder ”undskyld, du tabte noget”. Vi går hele tiden og opdrager på hinanden, og stille og roligt bliver man lullet ind i, at alle på Frederiksberg er nogle anstændige mennesker. Så det faktum, at bydelen er så ren og pæn, og at folk ‘gør som de skal’ er måske også med til at give en vis ro, der gør hverdagen nemmere”.

Nødvendigt med et udvidet Frederiksberg
For Mille er det dog højst nødvendigt at udvide sit Frederiksberg med flittige besøg til nabobydelene Vesterbro og Nørrebro for f.eks. at handle ind hos grønthandlere og mærke de andre bydeles mangfoldighed. ”For man kan virkelig godt savne lidt mere diversitet her på Frederiksberg”, siger hun.

Efter at have snakket med Mille om Frederiksberg om bydelens positive og negative sider, har jeg tænkt lidt over det, hun beskrev som ’fuck Frederiksberg’-følelsen. Måske er det slet ikke en ukendt følelse, selv for os andre, der bor i bydele fyldte med diversitet, mangfoldighed, grønthandlere og shawarmabikse. Den følelse, jeg får, kan så måske i stedet beskrives som ’fuck Nørrebro’-følelsen. For mig handler det så måske om at udvide mit Nørrebro med nogle besøg i mine nabobydele Østerbro og Frederiksberg. For har alle bydele i København ikke nogle gode elementer, hver især, som gør dem unikke og værd at besøge, når vi trænger til en lille pause fra vores egen?

Foto: Troels Axelsen

Man glemmer det nemt, men København og Frederiksberg er to forskellige byer. Hvordan opleves forskellen af byens beboere? Er der overhovedet nogen forskel? Copenhagen X tog en hurtig rundspørge på Frederiksberg Rådhusplads.

Edel (63), Britta (59) og Gurli (68), Frederiksberg

Hvis I kunne vælge hvor I ville bo, hvor skulle det så helst være?

- Frederiksberg, 100 procent. Det er en dejlig by med masser af kultur. Det er en grøn by, der er dejlige grønne lommer, og haven på den ene og den anden side. Og godt budget i kommunekassen. De tager sig af børn og ældre.

På en anden måde end i Københavns Kommune?

- Ja, det tror jeg helt klart, de gør. I hvert fald ud fra, hvad man læser om Københavns Kommune. Vi kan jo ikke vide det, vi bor der jo ikke. De har det jo indbygget i deres budgetter, at ældreforsorg og børnehaver og alle de der ting, de skal udfyldes. De har budgetoverskud. Ikke i København, men her i byen. Det er også væsentligt. Og det er væsentligt, at der er så mange uddannelsesinstitutioner. Det kan måske bibeholde de unge mennesker her i området, efter deres studier er afsluttet.

Tror du, det giver et økonomisk boost til Frederiksberg?

- Ikke bare et økonomisk, men simpelthen en udvikling også befolkningsmæssigt.

- For 30 år siden, da jeg flyttede hertil, var det kendt for, at det var bare ældre mennesker, der boede her. Det kunne de ikke blive ved at leve af, og derfor har de været fremsynede og med til at lave de der ungdomsinstitutioner. Der er fremtid i det.

Du snakker om det som en helt anden by. Ser I det som en helt anden by end København?

- Ikke så meget mere.

- Der er da en stor integration mellem de to byer. Det er der da. Det er et kvarters cykeltur fra Rådhuspladsen til her. Det er jo dejligt. Der er en storby derinde, hvor der er rigtig meget by, og så kommer man herud, og så er man næsten lidt på landet. Der er grønnere, der er dejligere her.

- Man er i hvert fald ikke københavner her, man er frederiksbergborger.

-

Britt (50), Valby, selvstændig

Ser du nogen grundlæggende forskelle på Frederiksberg Kommune i forhold til Københavns Kommune?

Jeg kan sige – som en der har kontor på Frederiksberg – at Frederiksberg Kommune har nogle helt fantastiske fordele, når man har erhverv. For eksempel kan mine ansatte få rigtig billig parkering. Det koster dem 200 kr. om måneden at parkere deres bil her, det kan man ikke i København. Det er da en fordel, på den anden side er jeg jo glad for, når jeg er i Indre By, at der ikke er så mange biler.

Og jeg føler mig jo tit i klemme, fordi mine børn skal bruge tilbuddene, der er i Frederiksberg Kommune, selv om vi bor i København. De går på privatskole på Frederiksberg. Og så skal de jo bruge tilbuddene efter skole, og der kommer man hele tiden bagest i køen. Frederiksberg Kommune har jo rigtig gode institutioner, så hvis jeg havde små børn, ville jeg tænke: ”Frederiksberg Kommune, det er et rigtig godt sted at bo”. Selv om de brokker sig i lokalaviserne over, at de er overbelagte, så er de jo ikke overbelagte i forhold til Københavns Kommune.

Hvis du skal prøve at tænke i stemning i forskellige kvarterer – det fysiske og sociale miljø?

Det kommer jo an på, hvad man skal. Hvis jeg skal ud at spise med mine medarbejdere, så går jeg ikke på Frederiksberg, så går jeg ned i Kødbyen. Fordi det er unge smarte mennesker, ikke? Hvis jeg selv skal ud og et eller andet om aftenen, så kan jeg godt finde på at gå herned på Pile Allé.

-

Margit (68), Frederiksberg, pensionist

Vil du helst bo på Frederiksberg eller i København – og hvorfor?

København er meget beskidt. Uanset hvor man ellers kommer hen, om det er i New York eller andre byer, så kan de finde ud af at gøre rent, men i København ligger der skrald over det hele.

Der er meget rent på Frederiksberg, og jeg synes også, at der er meget grønnere. Jeg har 50 meter til Søndermarken, 50 meter til Frederiksberg Have og 50 meter til Zoologisk have, og jeg kan tage ud til Damhussøen. Der er uendeligt meget grønnere, og jeg nyder det virkelig. Det er i hvert fald en af ting, som jeg sætter pris på.

-

Medea (54), Gentofte, pensionist

Medea, der kommer fra Georgien og bor i Gentofte, er meget glad for både Danmark og København. Vi fanger hende på Rådhuspladsen på Frederiksberg på tur med sit barnebarn i klapvogn, noget hun ikke ville gøre på Nørrebro. ”Ikke Nørrebro! Hvis man gav mig et slot på Nørrebro, ville jeg ikke bo der. Faktisk var jeg i skole på Nørrebro fra 2002 til 2004. Dengang var der mere roligt.”

Men Medea mener på den anden side, at der er forskel på mennesker, og at et sted ikke kan være ubetinget ”godt” eller ”dårligt” – det afhænger af, hvem man er.

-

Peter (32), Frederiksberg, førtidspensionist

Vi snakker også med Peter, som bestemt ikke ville flytte fra sit hjem et stenkast fra Frederiksberg Rådhus. Herfra kan man tage ture ind til ”kampzonen Vesterbro”, ud til Nørrebro, ud til Østerbro. Man kan tage stikture væk fra Frederiksberg, men hele tiden komme tilbage, hvor der er roligt.

”Hele byen kan ikke være en partyby, for så er der kun plads til de rige. Det kan godt være, at huspriserne stiger, men så falder livskvaliteten også. Har I nogensinde prøvet at bo oven på et diskotek?”

Foto: Fredrik Gyllenhoff

På det gamle baneterræn midt på Frederiksberg har SLA designet fire nye pladser. De har på trods af deres forskelligartede udformning defineret et tydeligt og klart forløb. Det førhen fragmenterede område er samlet i et rigtig godt byrumsforløb. Stedet er defineret i høj grad af dets campus funktion med en lind strøm af studerede fra CBS og fra Frederiksberg Gymnasium, der siver igennem området.

Når man kommer ud af Frederiksberg Centeret, lander man på en forholdsvis øde plads. Den kan vist noget med noget damp, der bare ikke virker i dag. Pladsen er vist blevet brugt en del til udendørsarrangementer men mangler strømudtag. Dette er et gennemgående problem i hele byen: Der er aldrig mulighed for at få strøm på selve pladserne, man skal have kilometervis af forlænger med og nasse hos de forretningsdrivende. Stemningen accentueres af et atmosfærisk zen soundtrack, der strømmer op fra riste i undergrunden. Jeg synes måske, at det er lidt overkill. Der er rigeligt med lyd omkring dig, og det er måske ikke nødvendigt at tilføje mere. Men det giver da et smil på læben, når man pludselig hører noget, der minder om en brølende elg i brunst, fanget under en rist midt på Frederiksberg. En platform med en lille eleveret skov danner et fint lille opholdssted. Foran gymnasiet ved Bibliotekspladsen er der små niveauspring i stålindrammede betonflader, der danner den terrasserede plads. Store fyrfadsagtige skåle er beplantet med bl.a. bambus og rhododendron.

Er man interesseret i at se, hvordan byrum rundt om i Danmark tager sig ud i dag, åbner der 1. oktober en rigtig spændende udstilling på DAC. Udstillingen hedder Rundt om hjørnet – Tendenser i Danske Byrum. En lang række byrum bliver gennemgået i blandt andet fem film instrueret af nye talenter fra Den Danske Filmskole.

Iøvrigt er Frederiksberg nye pladser også med i Copenhagen X’s podwalks.

Solbjerg Plads på Frederiksberg er et levende bevis på, at vi elsker vores cykler. Parkeringen er dog helt klart kaotisk og måske lidt et problem. Vi har spurgt folk om hvor langt de gider at gå fra deres cykel.